Hvad skete der lige der???

Livet med stress fortsætter… selvfølgelig skal det helst blive til livet uden stress, men jeg har talt meget med psykologen om, hvordan jeg IKKE skal blive til den jeg VAR, men til en ny udgave - og det indebærer (for mig i hvert fald) en accept af, at jeg lever livet med stress.

Forstået på den måde, at når jeg ikke er opmærksom på det, så sniger det sig ind på mig igen.

Når jeg ikke tager det alvorligt, så kommer det tilbage.

Jeg vil så gerne være fleksibel, nem, samarbejdsvilling og alt det der… og hvorfor skulle jeg ikke kunne være det?

Jeg har jo ikke hjemmeboende børn, og jeg bor heller ikke med en kæreste, så jeg har ikke den samme bagkant eller det samme bagland at tage hensyn til som mange andre.

I mit arbejde har jeg ikke et skema som låser min tid - jeg bør da være fleksibel!!

MEN - når jeg glemmer, at jeg lever med stress, så går det pludselig skidt igen. Som om der ligger et lille stress-frø indeni mig, som kan vandes med dårlige beslutninger og så blomstrer det... lige med det samme!

Når jeg til gengæld husker på, at det er der, og at jeg IKKE skal vande det, så er der ro og balance.

Og det øver jeg mig i, og bliver hele tiden bedre til…. Så god faktisk, at jeg i går brugte en halv time med min psykolog på at snakke om min formiddag, der havde været præget af en underlig rastløshed, som jeg ikke kunne genkende… en underlig blanding af lyst og ulyst til at lave noget.

Overskud til at noget skulle ske, og ikke rigtig noget jeg alligevel gad tage mig til…

Jeg dryssede rundt derhjemme og sad lidt ned, pillede lidt ved noget, kiggede ud ad vinduet, gik frem og tilbage…. Kunne ikke helt finde mig selv…. En underlig tilstand!!

Og tænk sig, pludselig gik det op for mig, at jeg havde KEDET MIG!!

Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket. Sådan ægte kedet mig!

Måske er det endda år siden!!!

No wonder man så får stress!

Det faldt i tråd med samtaler i denne uge om telefonvaner/skærmtid og hvordan der ikke er plads til at kede sig mere - for vi begynder bare at scrolle…. Ingen sidder og stirrer ud i luften mere, eller siger ‘jeg ved ikke, hvad jeg skal give mig til!’

Jeg tror det er et VIRKELIG godt tegn...  jeg kedede mig faktisk 30.april 2024!

Jeg vil øve mig i mere kedsomhed. Eller i hvert fald langsomhed!