Fremad med stress, men ingen vægttab
- Rikkestasja
- 6. apr. 2024
- 2 min læsning
Stress går op og ned mens det går fremad mod bedring… det kan jeg da skrive under på… men efter en noget turbulent marts, går det lige nu virkelig meget op på energi-skalaen!
Jeg har taget på de sidste to år, og har ramt 80 kg, som jeg dog har holdt mig stabilt på under hele det her stress-forløb….
Jeg har forsøgt at tabe mig, men det er jo ikke nemt når det eneste man orker er at ligge på sin sofa, og når sukker-cravings har skreget højt på dagligt indtag af slik, brød, kage…
sukkerafhængig og en krop og et sind, der med alle midler prøver at passe på sig selv, går IKKE hånd i hånd med vægttab .
Sådan er det bare.
Og det selvkærlige at gøre, når man nu har stress og har været sygemeldt med det i 8 måneder (heltid og deltid), er at stoppe med at banke sig selv oven i hovedet over det manglende vægttab.
Det kommer når det kommer.
Og energien til at gøre noget vokser ud af selvkærlighed.
At tage gode valg for sig selv, hele tiden følge sin egen intuition for, hvad der er rette valg lige nu, lige i dag, lige i denne situation.
Turde sige jatak og nejtak præcis når det føles rigtigt.
Og i den proces huske, at hver dag er en ny dag, med et batteri, der er fyldt op på en anden måde end i går. Måske fuldt, måske halvt, måske fladt… Man er ikke altid selv herre over det...
Men man er selv herre over at mærke efter, hvilke valg, der er de rette i dag!!
I den sidste uge har jeg haft lyst, energi og overskud til hele tre lange gåture, fokus på kost (jeg tester keto af, og har ikke haft mega lyst til slik), og faste.
I dag er det endda blevet til lidt workout herhjemme i yogaværelset, og turen i skoven til morgen var magisk!
Jeg skal nok komme helt på benene igen!
Stress går op og ned mens det går fremad!
Jeg sætter mig selv først (mit velbefindende) i alle mine valg
Og jeg nyder mit #mageløseliv
- hvad med dig?

Comentarios