top of page

Become the change - vær forandringen selv!

  • Forfatters billede: Rikkestasja
    Rikkestasja
  • 21. maj 2022
  • 2 min læsning

Hvorfor vente på, at andre skal skabe mulighederne og forandringen for dig?



ree

Jeg indrømmer det gerne. Jeg venter ofte på ridderen på den hvide hest.

Jeg synes, det kunne være så dejligt, hvis han kunne komme og redde mig væk fra alt det. jeg ikke lige kan overskue. Så kunne han bare ordne det hele. Og når han nu ikke kommer, så er det jo ikke min skyld, at det ikke bare går i orden, vel!?

NEJ! Sådan hænger verden ikke sammen! Der er INGEN andre, der er sat i verden for at gøre DIT liv nemmere, bedre, sjovere, mere vidunderligt, mindre ensomt eller noget andet. KUN DIG SELV!

Det fede er til gengæld, at du har AL magt i verden, til at forandre lige det du vil! Er det ikke skønt?

DU kan være forandringen Når først du indser dét, så bliver alting meget nemmere. Du har muligheden for at skabe de vildeste forandringer i verden. Hver dag. Hele tiden.


Forleden var jeg på gåben i et villakvarter i Viby. Solen skinnede og mit buskort var løbet tør. Så jeg måtte gå ned til stationen for at tanek op, så jeg kunne komme med bussen ind i centrum og videre hjem. Jeg gik der og tænkte over, hvordan det var underligt at være et sted, jeg slet ikke kendte, og at den her by, skulle blive min by på en eller anden måde.

Så kom der en mand mod mig. En ret stor mand, høj, mørk, med skæg. Han så sådan lidt sammenbidt ud. Eller måske bare tænksom. Ens opfattelse kan have meget at gøre med ens egen tilstand jo... Da jeg passerede ham, kiggede jeg på ham, og så smilede jeg. Ikke sådan vildt stort, men jeg smilede til ham, bare for at sige hej uden ord. Han smilede tilbage, og da jeg havde passeret ham, råbte han pludselig TAK helt vildt højt. Med latter i stemmen. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. Han vendte også hovedet og så grinede han stort. Hans ansigt bare flækkede i et kæmpe smil, med en let latter oveni. Jeg kom selv til at grine, råbte "Selv tak!" og så gik jeg videre. Med den skønneste følelse i maven.


Episoden gjorde dagen fantastisk.

Og jeg kunne jo tillægge HAM æren. Og noget af den skal han også have. Men det var faktisk MIG, der skabe forandringen. JEG smilede. Jeg valgte at smile. Jeg gav HAM en gave... Og han gav mig en tilbage ved grinende at råbe tak. Det var det Mageløse Liv, der foldede sig ud! Uden en rigtig start og uden en rigtig ende. Bare mageløst.

Og hvem siger, at en lille bitte episode som dét, ikke er kæmpestort?

Måske er det sådan, det er nemmest at starte, når vi skal skabe forandringer. I det små. Med de simple ting. Og så bare huske at se dem. Huske at tage dem ind. Huske at dele dem og at GLÆDE os over dem!


Jeg glæder mig til at høre om jeres små store forandringer!

Tak fordi du deler! <3


 
 
 

Comments


Kontakt

SMS 31 61 22 24​​​​​​​​

  • Facebook

Rikkestasja Johannsen
Hinnerup v.  Aarhus

© 2019 by Rikkestasja Johannsen

bottom of page