Julebrev 2024

Kære alle,

I år bliver det ikke til rigtige julekort i postkassen - Post Danmark er blevet for dyr med 25 kr for et frimærke. I stedet bliver det til et julebrev her, med tanker om året der gik, julens fred og sikkert meget andet, der finder vej gennem fingrene.

Den bliver lang, den her - så hent en kop kaffe og sæt dig ned!

Glædelig jul!

Jeg sidder i en lænestol ved siden af den knitrende pejs i et sommerhus på Djursland.

Min søster tusler rundt, sætter boller over til morgenmaden, som venter, når resten af huset står op. Juletræets lyskæde funkler i halvmørket på det vind og skæve juletræ, vi med omhu udvalgte i går, mig og mine børn og svigerbørn - det skæveste træ, som mangler en side, hvor stammen i sig selv gror skævt og som heller ikke er særlig regelmæssigt på den side, der faktisk HAR grene.

Det er helt perfekt! Det kan stå op ad vinduerne, når det ikke skal omringes i dans, og som alle andre i hele verden, er det i sin uperfekthed bare lige som det skal være!

Som vores tradition foreskriver, skulle det have stået udenfor, hvor vi senere i aften, juleaften, ville have danset om det, men vejrudsigten så meget våd ud i går, og vi endte med at tage det ind i stedet for. Nu er det pyntet med ting vi lige kunne lave og få ting, der havde sneget sig med - inklusiv den fine top, fordi en stjerne er bare helt forkert :-) (En evig tilbagevendende diskussion med nytilkomne i vores familie: top eller stjerne).

2024 har på mange måder været et godt år. Klart bedre end 2023, men også stadig med mange tråde, der har strakt sig ind i dette år, og gjort det til et lidt tungt år at komme igennem.

Sidste år på denne tid, gjorde jeg mig klar til at starte op på arbejde igen efter min stress-sygemelding, der havde lagt mig helt ned i et halvt år. Det kom til at tage endnu et halvt år at komme tilbage på fuld tid, som for mig var 32 timer.

Efter nogle måneder tilbage på 32 timer, måtte jeg kapitulere, kigge dybt i budgettet og vælge at gå ned på 28 timer, hvis mit arbejdsliv og privatliv skulle harmonere.

Det var en god beslutning, og havde jeg haft råd, ville 25 timer nok være endnu bedre.

Et traditionelt arbejdsliv med en arbejdsplads, chefer, opgaver mm. der sætter nogle faste rammer for ugens 5 arbejdsdage, er ikke det optimale for mig mere.

Jeg elsker min arbejdsplads, mine kollegaer - alle vegne i hierarkiet - mine opgaver og den forskelligartede arbejdsdag, og jeg får det albuerum, der er brug for, så jeg kan være i det.

Ikke alle er lige så heldige, når de skal tilbage på arbejdsmarkedet efter en lang stress-sygemelding. Så lige nu er jeg her, og så ser vi, hvordan 2025 folder sig ud, med muligheder, tilbud og jobmæssige overraskelser!

---

Året bød på mange gode oplevelser:

• Familieferie med min kæreste og hans børn i Frankrig. En fuldstændig fantastisk tur, med både familiær nærhed, naturoplevelser i kæmpemæssige huler, med hulemalerier, drypsten og bare storslåethed af en kaliber jeg sjældent har oplevet, og afslapning på og ved vandet i dejlig varme.

• Kærestetur til Bari, et lille hul i hverdagen, der godt kan anbefales, måske især hvis man også er til natteliv og shopping. Vi snuppede lidt sightseeing, lidt strand og en hule mere.

• Flere weekendture, ture i sommerhus, hyggelige fødselsdage, middage, dagsture med veninder fra way back, både fra min spæde ungdom men også fra tiden i Haderslev på UC SYD. Jeg bliver altid så taknemmelig og nærmest lykkelig, når jeg sidder mellem de mennesker, der har været så stor en del af mit liv, på et tidspunkt, og nu er lidt mere perifære. Tænk at jeg stadig har dem. At de stadig er del af mit DNA og af mit liv. Og så selvfølgelig med nyere veninder, der på trods af den korte tid vi har kendt hinanden, er bedste-veninder, som jeg kan dele alt med og ikke mindst være mig selv med. Det er rigdom, man ikke kan beskrive.

• En tur til Lissabon med min mor og søster. Vi havde en fantastisk tur sammen, og jeg tror nærmest ikke jeg postede en eneste ting om det - helt ulig mig.

  Jeg har tænkt meget over hvorfor - og jeg tror bare, jeg nød det så meget, og var så glad for vores samvær, at det blev lidt helligt. Lidt ligesom en hemmelighed, der bliver ødelagt, hvis man siger den højt... Der er noget i den treenighed, som faktisk var væk for mig i flere år - forsvundet og glemt og svær at finde, fordi jeg selv havde det så svært - som nu er tilbage og har så stor værdi, at det ikke kan beskrives med ord, og derfor bare ligger inde i mit hjerte. I stilhed - kun for mig <3

• Året har budt på flere vandreture - ikke i samme omfang som tidligere, fordi energien stadig har været lav, men alligevel har jeg haft fornøjelsen af både lidt Hærvej og lidt Tour de Djurs. Vi krydser fingre for mere af det i 2025!

• I 2024 deltog jeg gennem hele året i en kvindecirkel hos den dejlige og dygtige Susanne Frandsen, som guidede mig og 6 andre kvinder gennem årets tanker, følelser, oplevelser, drømme, manifestationer og meget mere med meditationer, snakke, tid og nærvær. Det har været ekstremt givende og inspirerende. Både formen, men også det indhold alle kvinderne lagde ind i vores samvær. Ærlige og sårbare og mega stærke! Jeg kunne tænke mig at lave noget lignende selv i det kommende år, hvor tapping kunne blive en del af det - indsigter, forløsning og fællesskab.

• 50-års fødselsdage! Min egen inklusiv - som jo nok er den, der har fyldt mest, trods alt... haha :-) Absolut på godt og ondt.... Det har været hårdt at blive 50 for mig. Det har virkelig været en krise. Og jeg er ligeglad med at "det kun er et tal" - det er også (for mig) gøren status over sit liv, og hvor man er nået til. Det er erkendelsen af, at være halvvejs i livet. Det er bekymringer om fremtiden. Det er en følelse af absolut at træde ud af de unges rækker... Og det var bare hårdt at sidde med følelsen af, ikke at være der, hvor jeg gerne ville være som 50-årig. Økonomisk ikke velfunderet, arbejdsmæssigt ikke på den HELT rette hylde nednu (eller igen), og mentalt og sundhedsmæssigt ikke i den form, hverken fysisk eller følelsesmæssigt, som jeg kunne ønske mig. Det var hårdt at blive 50. Men NU er jeg landet i det! :-) Nu er jeg okay igen - og klar til at læne mig ind i de næste 50 år, med al den viden og erfaring jeg har med mig. Og det er faktisk ikke så skidt!

• 100-års fødselsdag!!! Den 1. november 2024 blev min mormor 100 år, Og hun blev fejret af hele familien samt mange af de venner hun har, både gamle venner af familien (et virvar af 80-90-årige) og nytilkomne venner, fordi min mormor aldrig holder op med at tage livet ind. Hun stopper ikke med at lægge til, hun nøjes ikke med det, der nu er... hun er et livsstykke, og som et lys trækker møl mod sig, suger hun mennesker mod sig, med sit altid (næsten) lyse sind, sin latter, sin humor, sin visdom og sin væren. Hun er uden tvivl det mennesker, jeg kender, som jeg allerhelst vil være som. Klog, videnbegærlig, venlig, kærlig, sjov, nysgerrig, omfavnende, u-dømmende og ca. 1000 andre gode egenskaber! At få lov at have sin mormor, når man er blevet 50 år gammel, og at hun stadig er skarp, omend ikke så hurtig på benene og så god på høresansen mere.... dét er en KÆMPE gave!

• Og så årets sidste gave: Overgangsalder!!! (Indsæt selv horrifyed smiley)

  Som en tyv i natten kom den skide overgangsalder og stjal ALT, der føles normalt. Lige som det var kommet tilbage. Lige som jeg havde fået noget overskud igen efter stress, min latter, mit drive, min hjerne.... Så var det hele væk igen.

  Hedeture, der stjal min nattesøvn og efterlod mig i total underskud, hvilket inviterede alle de kendte stress-symptomer ind igen: kan ikke huske ord, bytter rundt på ord, ingen lyst, depressive følelser, træthed - åh, så meget træthed.... alt blev uoverskueligt. Samtidig forsvandt min evne til at mærke lyst fysisk - berøringer, kys osv. skal nærmest gennem et ekstra lag, før de bliver tolket af min hjerne som noget erotisk. Som om jeg har fået et tykt lag spæk omkring mig, som intet trænger igennem. Eller som om kontakten mellem min krops receptorer og min hjerne er klippet over. Det har været virkelig forfærdeligt! Så derfor: UNDSKYLD!!! Undskyld til alle jer veninder og andre kvinder, som jeg har hvæset af, og sagt "Hold nu kæft med al det overgangsalder!!!" til (For det har jeg faktisk ordret sagt). Undskyld, undskyld, undskyld!!! Jeg vidste virkelig ikke HVOR rædsomt, det var! Jeg troede bare det var hedeture - og det er jo ikke engang "bare"... alene dét, er rædsomt og forstyrrende og irriterende og man føler det, som om en alien fjernstyrer ens krop. Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad der var genoplivede stress-symptomer pga for lidt søvn (søvnløshed kommer også med pakken), og hvad, der var overgangsalder. Jeg er kommet frem til, at det faktisk nok bare er det sidste, men at det ligner hinanden SÅ meget, at det er lige invaliderende.

  Endnu engang har jeg verdens bedste chef, der udviser forståelse for mig i en svær situation, men NØJ, hvor det trækker tænder ud! Jeg spiser nu hver morgen en hel håndfuld piller, både rødkløver for hedeture (de hjælper), en vitaminpille, der også har et eller andet som hjælper på den depressive tilstand, og fiskeolie for ledsmerter (ja, de er også en del af pakken, der bare giver og giver) - de hjælper også. Og så nogle piller for de tørre slimhinder, - slimhinder som jo både findes i øjne, ører, næse og mund foruden de indlysende mellem benene (der foruden et lidt mindre fugtigt miljø også kan give problemer med inkontinens og hyppig blærebetændelse..... juhuu!) Men... Det går bedre nu, og jeg har besluttet at begynde på hormonbehandling i det nye år, så jeg kan få min krop tilbage. Det kommer der nok mere om... :-)

---

Så alt i alt var 2024 både begivenhedsrigt og langsomt og roligt på en gang.

Jeg gik til psykolog hele vejen igennem, som mental støtte ud af mit stressforløb, og jeg ville ønske at alle havde den mulighed i vores samfund. Ventelister og økonomi gør det umuligt for mange - jeg er heldig med en psykologordning gennem mit arbejde, og det har været fantastisk at kunne gå ned og snakke ud om det ene og det andet hver måned. Et virkeligt sikkerhedsnet under mig.

Jeg ville ønske vi talte mere åbent om den slags, og at flere søgte hjælp, enten gennem det etablerede system eller hos mange af de fremragende komplementære behandlere derude (mig selv inklusiv) - alt efter, hvad der føles som det rigtige valg.

Vi skal være os selv i det her liv, men ikke nødvendigvis alene - og slet ikke når vi har det svært!!!

---

To bøger jeg har læst i år, får også lige en kommentar og en anbefaling med her.

Fordi de begge har haft en kæmpe indvirkning på dem. Og jeg skal helt klart læse dem igen i 2025.

"Dit Selvhelbredende sind" er den første. Den handler om noget, der kaldes de 3 Principper eller 3P, som er en forståelse af vores sinds tilstand som værende grundlæggende glad, let og sorgfri. Alt andet vi oplever er lige som skyer, der dukker op, glider forbi og er væk igen. Bag skyerne er himlen blå og klar - det er vores grundindstilling.

Vi kan ikke forhindre skyer, regn, torden osv. i at dukke op, men vi kan vide, at dét ikke er vores væsen eller vores sjæls tilstand - dét er bare begivenheder og tanker, der genererer følelser, som kan være svære at håndtere og være i.

Vi ER den blå skyfri himmel i vores grundform.

Bogen er lidt længere end det der, og jeg havde svært ved at komme i gang med den. Jeg hang fast i de første 10-20 sider længe... Men så fik jeg hul på den, og i min egen svære periode på bagkant af stress, gav bogen et helt nyt perspektiv på mig selv og den sygdom eller tilstand, der havde været del af mit liv i halvandet år. Faktisk synes jeg, den gav mig et frirum og en mulighed for at distancere mig fra den tilstand, jeg befandt mig i. Og frihed til at være MIG i den fri, glade, lette udgave indeni, selvom jeg lige i nuet havde følge af en sky, der indeholdt stress, sorg, træthed og meget andet.

Principperne siger også, at vores sind, vores selvhelbredende sind, altid søger op mod overfladen - der er et drive i vores inderste, som søger dét, der føles let og lyst. Så hvis vi kan give slip i nogle af de skyer, der lige nu fylder vores himmel - også bare for et øjeblik - så vil vores sind af sig selv søge lyset.

Måske er den noget for dig også - jeg kan i hvert fald varmt anbefale den!

Bog nr. 2 er mere til den spirituelle side. Men uanset om man tror på flere liv, på underbevidsthedens magt og viden eller bare vil have et menneskes perspektiv på vores sjæls storhed og mening i dette liv, så kan jeg anbefale Anita Moorjanis bog "Dying to be me" - jeg hørte den som lydbog, læst op af hende selv.

Anita Moorjani gik i koma i 24 timer, da hendes krop gav op efter 4 års kamp mod lymfekræft, og i bogen beskriver hun den nærdødsoplevelse, hun havde under de 24 timer. Men også hendes liv som det så ud før og efter.

Hendes oplevelse af hvad vi er her for, hvordan vores uendelige sjæl har sammenhæng med alt og alle samt beskrivelsen af den livsenergi vi alle er del af - ren og fin kærlighed uden fordømmelse mod os selv eller andre, er en fin fortælling som for mig gav genklang i MIN sjæl og også en ro i hjertet ved tanken om, at jeg er LIGE som jeg skal være - ligesom DU er lige som du skal være... Og at alt er okay. Alt er som det skal være og det eneste job vi har i dette liv er at være os selv, at tage alting lidt mindre alvorligt og følge de ting, der giver os glæde, ro og lethed.

Jeg har fået bogen anbefalet af flere gennem de sidste 2-3 år, men først nu var jeg klar til at læse den... Eller høre den.... Og det var ventetiden værd!

---

Og nu sidder jeg så her... Med familie og børn omkring mig... Sommerhuset bliver fyldt med flere familiemedlemmer senere. Der laves julepynt, glögg, læses, skrives, bages pebernødder og ses julekalnder. Julefreden er over os - og jeg nyder at skrive denne lille hilsen til alle jer - Fra mit hjerte til jeres - i al sin usammenhæng og springen i tankerne. Sådan er et år jo også.... usammenhængende og alligevel i mening....

Jeg håber, jeres jul bliver god - uanset hvordan I holder den! Og jeg glæder mig til næste år, hvor I alle på en eller anden måde bliver del af et forhåbentlig dejligt 2025!

God jul!