Tanker om at blive...50
- Rikkestasja
- 12. apr. 2024
- 2 min læsning
Om 4 uger er det min fødselsdag.
Jeg bliver simpelthen 50
Det er vildt.
Og det giver en masse tanker - både om hvor jeg er i livet, om at være halvvejs i livet (hvis alt går vel) men også bare sådan noget lavpraktisk noget som fødselsdag. Altså at fejre den.
Der er alle mulige ting ‘man’ gør, når man fylder 50…. Rejser med sine børn.. holder stor fest med band og hele moletjavsen… holder storslået åbent hus…
Mit problem er, at jeg egentlig ikke lige har råd til rejser eller kæmpe fester, og jeg har faktisk heller ikke overskud til det lige nu… Selvom jeg næsten er tilbage på almindelig tid igen på mit arbejde, er der stadig ikke meget luft i ballonen, når dagen er gået. Stress er en bøvlet følgesvend.
Så jeg bliver lidt fanget i en masse ‘burde’ og kultur jeg ikke selv er herre over…
Og hvad gør man så? Hvad gør man, når energien er lavere end normal og økonomien følger trop?
Ja, altså jeg har tænkt en del over det… og dem, der kender mig, ved selvfølgelig godt at jeg holder meget af min fødselsdag
Og 50 er alligevel noget… Jeg synes også jeg så mange gange er blevet inviteret til andres fester og fødselsdage, og det vil jeg egentlig gerne gengælde Så det skal fejres bare lidt… og også lidt mere end bare på facebook...
Så hvordan kan jeg kombinere stress og fødselsdag på en måde, der bliver god for mig?
Lige nu krydser jeg fingre for godt vejr på dagen (10. Maj) som ligger dagen efter Kr. Himmelfart.. for nogen en fridag, for andre ikke… Men i hvert fald tænker jeg at holde dørene åbne hele dagen, have lidt kold øl, sodavand og vin klar, og måske mulighed for en hotdog eller noget andet let på grillen omme i gården. Så kan dem der vil dukke op og blive som de nu lyster.
Men vi må se hvad vejret siger.
Og mon ikke sådan en dag kan folde sig dejligt ud på den måde… på trods af stress, økonomi, plads og manglende lyst til meget planlægning Det tror jeg faktisk…
Det kunne da være skønt hvis man kunne få et spil Partners, kongespil, en god snak og et godt grin i solskin, med kollegaer og venner fra nær og fjern, fra nu og dengang…
Jeg tror faktisk ikke jeg kunne forestille mig noget bedre
….. og så bare lige….. OM 4 UGER ER DET MIN FØDSELSDAG!!!!!

Comments